SØG MENU

.

Musik
Dato
fre 22. maj, 20.00
Sted
Huset i Hasserisgade
Husets Spillested
Entre:
75 kr.
+ billetgebyr

Schiødt/Loeb Quartet kan ses som et topmøde mellem generationer i skandinavisk jazz. De unge københavnske indie-musikere Isak Schiødt og Lukas Loeb har med kvartetten en vision om at få jazzmusik til at afspejle den moderne verdens nedsmeltning og skønhed. Denne vision kommer til udtryk i en musik, som både rummer harmoni og kaos; et altid skiftende lydlandskab af ulmende grooves og fanfarer med håb for fremtiden.

Centralt i bandets klang står det danske freejazz-ikon Jesper Zeuthen, som med sin saxofons rå og hjerteskærende tone får Schiødt/Loebs simple og sangbare melodier til at flyve. Sangene er komponeret specifikt til bandet og skaber rammen for et legende, umiddelbart og frit spil for de fire musikere. Veslemøy Narvesens trommespil har netop disse kvaliteter. Hendes personlige trommen har, på trods af hendes unge alder, gjort hende til et af Norges største nutidige jazznavne.

Udover at Isak Schiødt og Lukas Loeb er komponister for Schiødt/Loeb Quartet, er de begge nogle af den københavnske eksperimenterende jazzscenes mest spændende unge navne bl.a. ved deres arbejde med de respektive bands Nausia og Baryl.

Schiødt/Loeb Quartet ser frem til at både røre og blæse Nordens Paris omkuld.
 

Lukas Loeb - bas 
Isak Schiødt - tenorsax 
Jesper Zeuthen - altsax
Veslemøy Narvesen - trommer

 

 

Musvit
…nordisk inspireret af freejazz og hiphop…
Den dansk-svenske kvartet MUSViT har som vinder af Jazzkonkurrencen 2024 fået sit navn på jazz-landkortet, kendt for deres kantede og humoristiske energi. Du kan kende dem på deres unikke besætning med trommer, bas, tenorsax og sang med indslag af vocoder og altsax. MUSViT lader sig inspirere af free-jazzen og hiphoppen i en minimalistisk men kraftfuld energiudladning. Sammen skaber de et nyt sound og inviterer dig ind på deres legeplads, hvor alt fra rap-inspireret vokal, fri improvisation og poppede omkvæd er tilladt.
 

Ronja Rose Andersson (DK) (voc, as, synth) 
Teis Ortved (DK) (ts)
Jacob Tjernström (SE) (b)
Adam Lorentzi (SE) (dm)

Dato
fre 22. maj, 20.00
Sted
Huset i Hasserisgade
Husets Spillested
Entre:
75 kr.
+ billetgebyr